FAQ

Adgangskravet er, at man er højt begavet.

Som “barn” er grænsen for høj begavelse på 125. Og tallet er stadig en lidt ‘fluffy’ størrelse, da nogle test viser 110 i en deltest og 140 i en anden deltest.

De højtbegavede er ofte asynkront udviklede og kan derfor spænde bredt i en IQ-test. Hvis testen er foretaget under utrygge forhold eller mens barnet er i mistrivsel, er tallet heller ikke altid retvisende. Derfor er der ikke et “tal”, som er adgangskrav til Leonardoskolen Aarhus.

Undervisningen vil være den samme, uanset om tallet hedder 120, 130 eller 140. Vi vil blot sikre os, at bundniveauet let nås, og at man har ligesindede at spejle sig i på skolen, og at alle dem i mistrivsel kan få en god skolegang hos os.

Derfor er der et adgangskrav om “høj begavelse” – hvis man går efter test-tal, så er det cirka 125.

En optagelsessamtale er en samtale, hvor man skole og forældre/barn bliver enige om forventningerne til et skoleskift.
En optagelsessamtale skal ikke forveksles med et informationsmøde.

Hvis man har spørgsmål om skolen, er man velkommen til at skrive eller ringe til os og få afklaring den vej.

Q: Hvordan bookes en optagelsessamtale?
A: For at blive indkaldt til en optagelsessamtale, skal man skrives på Leonardoskolen Aarhus’ venteliste. Dette gøres ved at indbetale 500 kr. til MobilePay: 800494. Når pengene er registreret, har man sikret sig en plads på ventelisten. Familier på ventelisten bliver indkaldt til en optagelsessamtale.
Forud for optagelsessamtalen bedes I orientere jer på hjemmesiden om skolens formål, vision og optagelseskrav, så I til samtalen er afklaret med, om I ønsker et skoleskift for jeres barn.

Man booker en optagelsessamtale ved vores skoleleder Kate Westergaard mail: kw@leonardoskolen-aarhus.dk når man har betalt ventelistegebyret på 500 kr. til MobilePay: 800494.

Ved optagelsessamtalen afstemmer skolen og forældre forventninger, og hvis barnet vurderes at være i målgruppen for skolen, betales der i løbet af 3 hverdage indmeldelsesgebyret på 5.000 kr. til Leonardoskolen Aarhus’ bankkonto eller til samme MobilePay nummer.

Det spørgsmål har mange sikkert stillet sig selv på et tidspunkt i deres liv. I stedet for at omskrive allerede gode artikler om intelligens, henviser vi i stedet til nogle af de bedste artikler på området og laver samtidig en kort Q&A for at aflive de mest sejlivede myter om intelligens.

• Mensa.dk
• Videnskab.dk

Q: Ifølge Howard Gardener findes der 8 intelligenser hvilket vel betyder, at alle er gode til noget – eller er intelligente på nogle områder?
A: Nej, delvist. Gardeners intelligenser bliver ofte omtalt som kompetencer.
Det er ikke klassisk måling af intelligens. Begrebet om de 8 intelligenser bruges ofte i samtaler hvor argumentet “alle er jo gode til noget” dukker op. Og ja, alle er gode til et eller andet. Men det er ikke ensbetydende med, at man er højt begavet. Se også definitionen nedenfor.

Q: Er intelligens og klogskab det samme?
A: Nej. En mindre intelligent person kan sagtens være klog på livet eller i nogle specifikke områder. Modsat findes der også mange velbegavede mennesker, som ikke er kloge.
Klogskab forbindes ofte med det at vide meget og have en god hukommelse. Men det er ikke det samme som intelligens.

52 forskeres konklusion på hvad intelligens er, fra 1994:

Intelligens er en meget generel egenskab der, blandt andet, involverer evnen til at ræsonnere, planlægge, løse prøblemer, tænke abstrakt, forstå komplekse idéer, lære hurtigt og lære af sine erfaringer. Der er ikke blot tale om boglighed, en snæver akademisk færdighed eller test-smarthed. Derimod reflekterer intelligensen en bredere og dybere evne til at forstå vores omgivelser – til at “opfatte,” “få ting til at give mening” eller “regne ud” hvad der skal gøres. 

Citat fra bogen Mensaner af Joan Pedersen.